Geirangerfjorden

Norges bedste naturoplevelser

Med vores klassiske rundrejse kommer du til naturperler – mellem bjerge og dybt ind i fjorde – som du aldrig vil glemme.

Norges bedste naturoplevelser

Hvis du ikke kan rejse uden for Norges grænser, kan du opleve verdens smukkeste sørejse herhjemme i “vores egen baggård”. På den klassiske kystnære rute sejler vi gennem fjorde og mellem fjelde i Vestlandet og langs den smukke kyst mod nord, og du vil opleve Norges måske bedste naturoplevelse.

Her er nogle af højdepunkterne på en rejse langs Norges kyst:

Geirangerfjorden – juvelen blandt de norske fjorde

Den blå Geirangerfjord snor sig mellem stejle bjergsider og buldrende vandfald. Og midt i det dramatiske landskab kan du skimte små, gamle gårde, som klynger sig fast til de stejle bjergsider og vidner om tilpasningsdygtige bønder og deres arbejde. Det er ikke uden grund, at Geirangerfjorden er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Mellem snedækkede bjerge og frodig vegetation kan du se vilde vandfald, som bruser ned ad bjergsiderne, mens du sejler ind i fjorden.

Inderst i fjorden kan du blive fragtet til land og opleve det charmerende Geiranger centrum. Lad ganen få lov til at opleve stedets lokale bagerier og spisesteder, eller tag bjerge, vandfald og udkigspunkter i nærmere øjesyn.

Discover some of the world's most beautiful scenery at Geirangerfjord

Trollstigen og Ørnesvingen

Oplev Ørnesvingen, Gudbrandsjuvet og kør ned af de 11 hårnålesving i den berømte Trollstigen – alt i løbet af én og samme udflugt.

På Trollstigen er der flere udkigspunkter, hvor du kan se vejen, som snirkler og snor sig gennem det magiske og grønne landskab. Eller du kan gå en tur på den gamle ridevej over bjergene, der nu fungerer som vandresti.

Fra Ørnesvingen får du et godt overblik over Geiranger centrum, Geirangerfjorden og fjellgården Knivslå, som vandfaldet “De syv søstre” bruser ned ved siden af.

coastal-norway-the-geiranger-fjord-hgr-112204

Trollfjorden

Hvis du rejser videre fra det smukke Vestland og nordover til Lofoten og Vesterålen, vil du kunne opleve Trollfjorden.

På dage med godt vejr sejler vi ind i selve fjorden, hvor siden af skibet næsten skraber mod bjergene, som er over 1000 meter høje. På dækket kan du beundre bjergtoppe som Trolltindan på sydsiden og Blåfjellet mod nord, mens kaptajnen manøvrerer skibet sikkert ind i den 100 meter brede munding og så sejler tilbage igen efter et par kilometer.

Det er en fantastisk oplevelse at se havørne i Trollfjorden. Vores safari begynder for alvor, når mågerne skamløst dykker ned og spiser fisk direkte fra hånden. Forhåbentlig får du at se, når havørne nærmer sig for at få deres del af måltidet. Guiderne lader de sjældne, smukke rovfugle cirkle nogle gange over båden, inden der kastes fisk i vandet, som ørnene finder og sluger – et syn , som du vil mindes længe, også efter du er kommet hjem.

coastal-norway-the-geiranger-fjord-hgr-112204

Hjørundfjorden – en velbevaret hemmelighed

Hjørundfjorden er en af de længste fjorde i Norge. Fjorden er 35 kilometer lang og regnes af mange som en af de smukkeste i verden. Hjørundfjorden er en velbevaret hemmelighed, som kun besøges af Hurtigruten i efteråret.

Her venter uberørt natur, stejle bjergsider, grønne enge, afsidesliggende fjeldgårde og bittesmå bebyggelser. 

Vi kaster anker ud for landsbyen Urka, hvor du bliver taget med på land for at opleve spændende historie og smage på lokale specialiteter. Skibet passerer også forbi det historiske hotel Union Øye.

En smuk fjord, smalle dale, en gammel sæter under vand, et historisk hotel og en lille bygd – tag med på en uforglemmelig rejse gennem fantastisk, norsk natur.

coastal-norway-the-geiranger-fjord-hgr-112204

Kendetegn på en rigtig vaskeægte fjord

I videnskabelig terminologi er en fjord en havbugt, som er blevet dannet ved, at en gletsjer har formet og uddybet en tidligere dal. I løbet af de sidste 2,6 millioner år har Norge oplevet over 40 istider. I løbet af disse istider er der blevet skabt tunge gletsjere og isbræer, som langsomt føres ned af tyngdekraften. Når en af isbræens arme kom i kontakt med større vandmasser, som for eksempel havet, begyndte der en langsom afsmeltning. Og stille og roligt, men sikkert, gravede isen, smeltevand samt sand og sten sig ned i underlaget.

Vand alene ville ikke kunne grave dybere ned end til havniveau, men trykket fra isen og alt det, som isen første med sig, trængte dybere ned i overfladen. Derfor kan fjorde ofte være langt dybere end havet uden for fjorden og på den måde danne en slags undersøisk dal.

coastal-norway-the-geiranger-fjord-hgr-112204

I takt med at isen smeltede, bragte den smeltevandet med sig samt små partikler, grus og sand, som borede sig ned i bunden. Efterhånden som tiden gik, blev isen mindre og lettere, inden den til sidst holdt op med at bevæge sig nedad og blev liggende og smeltede.

Gruset og sandet, som gletsjeren havde skubbet foran sig, mistede derefter sin drivkraft, og volden, der var blevet samlet, endte ude ved fjordmundingen, hvor den dannede en undersøisk barriere mod havet. Dette kaldes ofte for en fjordtærskel. Det er grunden til, at fjordene ofte er meget lavere ude ved selve fjordmundingen. Nogle fjorde kan have flere af disse tærskler. 

Fjordtærsklen gør, at vandet i fjorden er meget roligere end vandet ude på det åbne hav. Det har gjort fjordene til naturlige steder for havne og bosættelser. Samtidig hjælper fjordtærsklen med at justere fjordens balance og saltindholdet i vandet, så mange dyr, der rent faktisk lever på dybere vand, kan klare at leve i en lavere fjord. I det nordlige Norge er fjordene blevet vigtige yngleområder for sild, torsk og kuller.

coastal-norway-the-geiranger-fjord-hgr-112204