Sådan dannes fjorde
Der findes kun få seværdigheder, der er så imponerende som fjordene. Her kan man se, hvordan de imponerende bassiner blev dannet.
Sådan dannes fjorde.
Der findes kun få seværdigheder, der er så imponerende som fjordene. Når vi sejler gennem de massive geologiske strukturer, får vi et glimt ind i fortiden, samtidig med at vi føres ind i en helt anden verden. Fjordene, der på begge sider er omgivet af frodige, snedækkede fjelde, er et vidnesbyrd om, hvordan naturhistorien bogstaveligt talt har formet vores planet.
De dybe dale, der kun findes i områder nær nord- og sydpolen, adskiller sig fra slugter og kløfter over hele verden på grund af deres formation. Grand Canyon er Nordamerikas mest ikoniske dal og blev dannet af millioner af års floderosion. Hvor utroligt det end er, er fjorde som Norges dannet af en endnu mere dramatisk kraft: isbræer. Her kan man se, hvordan de imponerende bassiner blev til.
Isbræerne kommer ...
Man tænker måske på istiden som en periode, der fandt sted for tusinder af år siden, da hele planeten var kold, og masseudryddelsen fandt sted. I virkeligheden er definitionen af istid dog noget antiklimatisk. En istid er simpelthen en periode med isbræer på Jorden. Som for eksempel nu. Vi har befundet os i vores nuværende istid i millioner af år, og vi er kommet til at opfatte det som planetens “normale” tilstand.
Selv om Jorden befinder sig i en istid nu, er den ikke nær så isrig som førhen. På forskellige tidspunkter af historien har isbræer strakt sig langt længere fra polerne, end de gør i dag. Faktisk var der endda en periode, da polarisen nåede helt til ækvator. I løbet af den periode var Jordens gennemsnitstemperatur cirka -58 grader. Isen kan dog kun være i disse områder, så længe temperaturen og de atmosfæriske forhold tillader det, hvilket normalt er en meget kort periode.
Når isbræer strækker sig over Jorden, har de en stor påvirkning. I takt med at de bevæger sig, opsamler de affald og sten, som de langsomt tager med sig. Denne proces udhugger på effektiv vis dybe U-formede dale i landskabet – begyndelsen til fjordene.
... og isbræer
Naturligvis blev dalene ikke til de formationer, som vi nu kender, før isen smeltede.
Kulstofudledninger fra vulkaner opvarmede langsomt jordens atmosfære, hvilket fik isbræer til at smelte og trække sig tilbage mod de kolde poler. Mange af isbræerne rejste kun over land, og de tørre dale, som blev skabt deraf, udgør meget af den nordlige halvkugle.
I kystområder som New Zealand, Chile og Norge rejste isbræerne sandsynligvis hele vejen over land til det nærliggende hav. Det er de isbræer, der udformede fjordene.
Så kom havet
Da isbræerne smeltede, fyldtes dalenes bund med havvand. Fjorde har en tendens til at være dybest længere inde i landet.
Man kan lave et nemt eksperiment derhjemme for at finde ud af hvorfor. Tag en kop mel, og lav en enkelt linje igennem den med fingeren. Der, hvor fingeren startede, vil være dybere, end der, hvor fingeren stopper, fordi det mel, som fingeren skubbede væk, trækkes med til enden af linjen. Det samme er tilfældet med det materiale, som isbræerne tager med sig.
Fjordenes havliv er yderst fascinerende. Langt nede i fjordenes kolde dyb findes koralrev. Da revene ligger dybt, er de meget sværere at undersøge sammenlignet med deres tropiske alternativer, så forskere ved simpelthen ikke så meget om dem. Vi ved dog, at fjordene rummer nogle af verdens største rev. De organismer, der lever på havenes bund, er tilpasset kulden, trykket og det totale mørke, der definerer deres miljø.
