ms-kong-harald-raftsundet-norway-hgr-130572_1920-photo_stian__klo

Trollfjorden

Den dybblå fjord, der kun er 100 meter bred på det smalleste sted, er en af Norges mest majestætiske.

En helt unik oplevelse med fjelde helt tæt på

Trollfjorden skærer sig ind til Austvågøy fra vestsiden af det 25 kilometer lange Raftsund, der er et meget smalt sund mellem Austvågøy og Hinnøya.

På rolige dage kan Hurtigruten sejle ind i Trollfjorden, og skibet skraber næsten mod siderne af det 1.000 meter høje fjeld. Intet andet sted kan man komme så tæt på det utrolige syn.

ms-kong-harald-raftsundet-norway-hgr-125150_1920-photo_stian__klo
trollfjord-norway-hgr-146640_1920-photo_dr

Væk ikke troldene ...

På dækket kan man nyde Trolltindens tinder (1.045 meter over havoverfladen) til den ene side og Blåfjeldets tinder (998 meter over havoverfladen) til den anden side, mens kaptajnen roligt manøvrerer skibet ind i den 100 meter brede fjordmunding og drejer rundt et par kilometer længere inde.

Imens håber passagererne på, at den gamle fortælling stadig holder stik – at troldene her ikke vågner i tusinde år, og til den tid er skibet for længst sejlet væk.

Kunstnerisk inspiration

Regionen har inspireret til Norges berømte kunst og litteratur. I 1890 udbrød en kamp i Trollfjorden mellem fiskere, der alle gjorde krav på de store fiskestimer, der var kommet ind i fjorden. De store, dampdrevne skibe havde kastet garn ud, der spærrede fiskene inde i fjorden, og det var uacceptabelt for fiskerne i de mindre både.

Kampen er nævnt i den klassiske roman “Den sidste Viking” af Johan Bojer og er også skildret på Gunnar Bergs maleri “Trollfjordslaget” (“Slaget om Trollfjord”), der er udstillet på Svolvær Rådhus.

svolvar-norway-hgr-149576_1920-photo_getty_images

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud og spændende nyheder direkte i din indbakke.