norway svolvar winter hgr 163811 getty images

Svolvær - i Lofotens hjerte

Svolvær tiltrækker naturelskere, eventyrlystne og kunstnere i jagten på det meget specielle lys.

Fra den maleriske havn i Svolvær er der udsigt over Vestfjorden. Nyd at besøge en fiskerby, hvor ældgamle søfartstraditioner er bevaret. De omkringliggende øer, stejle bjerge, smukke strande og beskyttede bugter giver masser af muligheder for at deltage i spændende aktiviteter. Butikker, gallerier, caféer og restauranter er spredt over hele byen. De lokale plejer at gå ud til frokost, og i weekenderne vrimler byen med liv.

Verdens største torskefangster foregår på Lofotens banker mellem januar og april hvert år. Torskefiskeriet er årsagen til denne lille kystbys udvikling. Den gennemsnitlige fangst plejede at være 40.000-50.000 tons, men fangsten varierer fra år til år og spænder nu fra 25.000 til 50.000 tons. I 1947 var der 20.000 fiskere, nu er der 3.000 færre - mest på grund af større og mere effektive fiskefartøjer. Byens mange virksomheder er alle knyttet til forarbejdning af fisk, selve fiskeriet og bådtrafik.

Svolvær er ikke kun et center for fiskeri. I vintermånederne er gaderne fulde af skiløbere på vej til vintersportscenteret og af kunstnere, der flokkes her på grund af den lokale natur, det farverige gadeliv og - måske mere end noget andet - lyset. Lofotens enestående natur har inspireret og tiltrukket kunstnere i årevis, så Vågan Kommune nu har det højeste antal etablerede kunstnere og er et af Nordnorges vigtigste kunstsamfund med gallerier og museer næsten overalt.

Lofotens og Svolværs mest berømte symbol, Svolværgeita (150 meter høj), er et yndet sted for bjergbestigere om sommeren. Klatrere fra hele verden kommer her for at springe mellem de to horn på toppen. Et af vinterens højdepunkter er den årlige torskefestival.

Historie

Nordnorges første by, Vágar, lå ved den smalle naturhavn lige vest for Svolvær. Vágar er nævnt i bogen Heimskringla af Snorri Sturlason og kan være etableret allerede i år 800. En af Nordnorges første kirker blev sandsynligt bygget her for omkring 900 år siden. Svolvær er første gang nævnt i 1567 (Suoluer), men er sandsynligvis meget ældre.

Den oldnordiske form af navnet antages at være Svǫlver. Navnets første del stammer formentlig fra svalr, der betyder kold eller kølig, og sidste del er ver, der betyder fiskerleje. Vinterens store torskefiskeri har altid været det vigtigste økonomiske fundament. Det vigtige fiskerleje Svolvær fik bystatus i 1918.