Narvik – en smuk fjordby i Nordland, der engang var en slagmark
Narviks spektakulære placering og byens strategisk vigtige havn under Anden Verdenskrig gør den til et centrum for naturelskere.

Narvik er tæt på alt. Den er tæt på fjeldene og tæt på fjordene. Der er god plads, og den er fredfyldt og kompakt. Narvik har alt, hvad en by har brug for med hensyn til shopping, restauranter og kultur. Jeg elsker udendørslivet, at vandre i de nærliggende fjelde og at stå på ski om vinteren. Vi behøver ikke at køre eller rejse – vi har det hele lige her!
Det bedste at foretage sig i Narvik
1. Oplev naturen
Fjordene og fjeldene er naturlige legepladser for alle, der besøger Narvik. Man kan tage fantastisk flotte billeder ved at tage op på Stetinden eller tage kabelbanen op på Narvikfjellet og se den flotte udsigt over byen, fjorde og de omkransende fjelde. Er man heldig, kan man få et glimt af rensdyr, polarræve, elge og måske endda en jærv.
(Billedkreditering: Foap – VisitNorway.com)

2. Afdæk fortiden
En iøjnefaldende rød og gul bygning huser Narvik Museum, der fortæller byens civile historie siden det 19. århundrede – blandt andet anlæggelsen af Ofotbanen. Narvik Krigsmuseum er også et besøg værd. Museet fortæller om de ofte brutale kampe, der foregik her i begyndelsen af Anden verdenskrig – og især Slaget om Narvik.

3. Et kosmisk lysshow
Narviks snedækkede tinder og byens placering ved fjorden gør den til et specielt sted til at observere det dansende, lysende nordlys, hvis det er synligt på besøgstidspunktet (september til medio april).
En ideel måde at se det på er tage Narvikfjellets kabelbane, der fører passagerne 656 meter over havets overflade til en enestående udsigt.
(Billedkreditering: Jan-Arne Pettersen – Narvikfjellet)

4. Smag dagens fangst
Fiskehallen Narvik er både et marked for dagens fangst og en fisk- og skaldyrsrestaurant. Hvis man har lyst til at prøve, findes der en autentisk menu, der tilbyder en række retter med blandt andet skaldyrsplatter og dagens ret.
Friske fangster, der er hentet direkte fra havet, vises frem på is, og det venlige personale deler gerne ud af tips til, hvordan man tilbereder fisken og laver lækre retter.

5. Gå en tur på byens stier
At udforske Narvik til fods og uden en plan er den bedste måde at blive fortrolig med byen på. Bymidten er en farverig blanding af moderne arkitektur og traditionelle træbygninger med Narvikfjellet og Fagernesfjellet i baggrunden.
Selv mens man vandrer rundt i byen, oplever man Narviks fiskerifortid med den salte duft af havbrisen og mågernes skrig.
Besøg Narvik med Hurtigruten

Sydgående på Nordkaplinjen
I havn: 5 timer
Vi lægger til i Narvik på den sydgående del af Nordkaplinjen, der er vores premium-signaturrejse med All Inclusive, og som sejler til toppen af Europa og tilbage.