Alta – nordlysets by

Alta ligger så langt mod nord, at byen er tættere på Nordpolen end på det centrale Europa. Byen ligger langs den lange Altafjord på grænsen til Finnmarksvidda, der er Norges største plateau og hjemsted for Europas længste hundeslædeløb.

Den store åbne himmel, den minimale lysforurening og placeringen under nordlysovalen gør Alta til et af de bedste steder i verden at se nordlys.

For cirka 7.000 år siden begyndte jæger-samlere at bruge primitive mejsler på klipperne omkring Alta for at skabt helleristninger af rensdyr, elge, bjørne, hvaler, ulve og detaljer om deres jagt, danse og shaman-ritualer. I tusinder af år var kunstværkerne skjult under lag af mos og lav, indtil de blev genopdaget i 1973. De er spredt over fire lokaliteter i bunden af Altafjorden og er nu Nordeuropas største og mest indholdsrige koncentration af klippekunst.

Fra det 18. århundrede begyndte det indfødte samiske folk at leve side om side med nordmænd fra den sydlige del af landet og kvenere – en stamme af finske fiskere, der migrerede til Nordnorge for at undslippe hungersnød. Kvenerne udgjorde størstedelen af arbejderne i kobberanlægget i den nærliggende Kåfjord, mens samerne fortsatte med at holde rensdyr.

Der var lejlighedsvise sammenstød. Mest berømt er Kautokeino-oprøret i 1852, der førte til to samiske lederes tragiske død, og i nyere tid i 1970'erne og de tidlige 1980'ere under Alta-konflikten, hvor samiske aktivister protesterede kraftigt, men uden succes mod konstruktionen af et hydroelektriske kraftværk, der ville forstyrre rensdyrenes vandringsruter og ødelægge en samisk landsby. Filmen Lad elven leve fra 2023 graver ind til kernen af, hvad der er på spil for samerne.

I 1892, et år før Hurtigrutens jomfrurejse, blev det første foto nogensinde af nordlyset taget her takket være Altas ry for klar himmel. Ikke længe efter lykkedes det, takket være den norske professor og opfinder Kristian Birkeland, at etablere verdens første permanente nordlysobservatorium lige uden for Alta. Det fik en varig betydning for byens identitet.

Nu er Alta en af verdens nordligste byer og den største i Finnmark. Byen er kendt som nordlysets by, og rejsende kommer for at få arktiske oplevelser under nordlyset og for at se de UNESCO-fredede helleristninger og områdets levende kulturarv. Tæt på centrum ligger Altas mest ikoniske bygning, den moderne Nordlyskatedral.

De lokale arbejder hårdt på at udbedre fortidens skader. Både kvensk og samisk kultur og sprog genoplives med opførelsen af sprogcentre, den ugelange samiske festival i Alta og familieejede virksomheder, der introducerer deres skikke for en større offentlighed.

Her på toppen af verden, cirka 400 km nord for Polarcirklen, påvirker lys og mørke dagene på dramatisk vis. Midnatssolen oplyser himlen fra slutningen af maj til slutningen af juli, så der er dagslys døgnet rundt og dermed mere tid til at udforske omgivelserne på hundeslæde eller snescooter. 

Fra slutningen af november til midten af januar hersker polarnatten, og solen står aldrig op. Timerne med endeløs nat sætter scenen for dansende opvisninger af nordlys. Nogle af de tydeligste og stærkeste forekomster i Norge finder sted over Alta. Medbring termotøj, for temperaturen når aldrig op på tocifrede grader, men heldigvis føles det sjældent for koldt takket være Golfstrømmen, der opvarmer meget af Norge.

Juli plejer at være den vådeste måned, og februar er den tørreste, hvor alt er bundfrosset. Når landskabet er indhyllet i sin hvide kappe, er Alta nok mest fortryllende.