Fine dining in Rost on board MS Trollfjord

Restauranter på Svalbard- og Nordkaplinjen

Restauranterne på det udsøgt indrettede M/S Trollfjord præsenterer stolt norsk madlavning på den fineste og mest bæredygtige måde.

Kulinariske oplevelser

Råvarerne og vores kulinariske arv fra Norges kyst er hjertet af oplevelsen på M/S Trollfjord. Nye havne giver nye forhandlere at samarbejde med, nye råvarer at arbejde med og nye historier at fortælle. Skibets uforlignelige menuer, cocktails og madretter er inspireret af dem alle og også af ældgamle opskrifter og konserveringsteknikker.

M/S Trollfjords tre nyfortolkede restauranter og bar giver en spændende smag af Norges fortid, nutid og fremtid. De omfatter alle traditionelle konserveringsmetoder, der er blevet afprøvet og betroet af nordmænd gennem 1.000 arktiske vintre, såsom tørring, fermentering og saltning. Ombord kan man spise tørret kød, der serveres af en kok sammen med en fortælling om kødets oprindelse, drikke øl, der er fremstillet på vand fra Trollfjord, og lære alt om den nordiske akvavit.

Det bedste af det hele er, at rejsen fra fjord eller jord til bord er kort, men utrolig lækker. Under sejladsen kommer vi forbi selv samme fjorde, der gav os fisk, fjeldene, hvorpå vores urter har vokset, og skråningerne, hvor vores lam voksede sig store.

Flora

M/S Trollfjords primære restaurant, Flora, er inspireret af Norges spiselige urter, bær, svampe, blomster, frugt og grøntsager. Det utrolige skattekammer med råvarer påvirker alle dele af restaurantoplevelsen – fra urtemayonnaisen til blomsterbladene og snirklerne på Norges karakteristiske folkekunstdesign “rosemaling”, der udfolder sig i restaurantens indretningen.

Afhængigt af årstiden kan man smage retter som let røget fjeldørred, plantebaseret Wellington med sukkeralgeconfit fra vores egen tangfarm eller smagfuldt vildt, der er beriget af den tid, det har spist bær, urter og blomster.

Floras spisetidspunkter

Spis her til morgenmads- og frokostbuffeter (selvbetjening) og à la carte-middage. Der er ikke faste siddepladser på afrejsedagen, men der er faste siddepladser på resten af rejsen. Hvis man ønsker at ændre sin siddeplads, skal man kontakte skibets restaurantchef. Flora er også det sted, hvor gallamiddagen ved rejsens slutning foregår.

Restaurant Flora ombord på M/S Trollfjord
flora-restaurant-mood5
Restaurant Flora MS Trollfjord HGR 162894 Photo Espen Mills

Brasserie Árran

Brasserie Árran er vores måde at vise vores respekt og taknemmelighed over for samerne og alt, hvad de har gjort for Norge. Árran er et samisk ord for ildstedet i hjertet af en lavvo (en midlertidig flytbar bolig, der er blevet brugt af samerne i tusinder af år). I lavvoen samles folk og deler historier, hvilket er nøjagtigt, hvad vi håber, man vil gøre i Brasserie Árran. Restauranten, der er indrettet i mørkt træ, læder og rå sten, skaber en varm og rustik følelse, der afspejler den solide mad på menuen.

Her kan man spise traditionelle retter med et moderne tvist såsom bidos (en samisk stuvning med rensdyrkød), suovas (skiveskåret, røget rensdyrkød) med tyttebær-aioli eller marinerede sild på rugbrød med saltet æggeblomme.

Árrans åbningstider

Árran er åben til frokost og aftensmad. Der er frie siddepladser, så reservation er ikke nødvendig.

Árran Bistro ombord på M/S Trollfjord
brasserie rran ms trollfjord hgr 162890 1920 photo espen mills
arran ms trollfjord hgr 163969 espen mills

Røst – finere arktisk middagsmenu

Med inspiration fra den gamle fiskebanke Røst på Lofoten er vores finere restaurant en hyldest til den råvare, der hjalp med at etablere Norge: fisk. Røsts menu er baseret på den flora og fauna, der trives under skibet og langs kysten.

Ud over klipfisken, som Norges økonomi og kulturarv er bygget på, kan man spise laks og rensdyr. Man kan også smage mere uventede råvarer som tang, kelp, arktiske perler (vegansk rogn) og søpindsvin. Skibets sommelierer er klar til at hjælpe med at matche hver ret med den perfekte vin.

Opmærksomheden på detaljerne gælder også restaurantens indretning. Moderne kunst, detaljer i guld og et åbent køkken komplementerer på perfekt vis det raffinerede, skandinaviske design, der henter inspiration fra laskens bølgende linjer.

Røsts åbningstider

Rejsende i suiter kan spise på Røst til alle måltider – også en daglig norsk-inspireret Afternoon Tea, der er komplet med lækre macarons, scones, kager og sandwich og dertil et glas mousserende vin. Rejsende i suiter skal reservere bord til aftensmad på restauranten.

Rejsende i kahytter kan også opgradere til at spise på Røst via appen, direkte i restauranten eller hos restaurantchefen.

rost_arctic_fine_dining_ms_trollfjord_hgr_162902_1920_photo_espen_mills
rost-menu
Norway The North Cape Line HGR 166439 Espen Mills

1893 Bar

På 1893 Bar fortæller hver mundfuld en historie om den norske kyst, der ruller forbi udenfor. Vores mixologer bruger de bedste norske produkter og skaber drikkeoplevelser, der bringer dig tættere på de legender, mennesker og steder, du sejler forbi.

Prøv vores specialfremstillede drinks med arktiske ingredienser fra Lyngen-alperne, tilført midnatssolens stråler eller oplyst af den gyldne smag fra multebær. Vores signaturdrinks er udelukkende lavet med norske ingredienser og er inspireret af vikingernes fortællinger om Valhalla, de lange dage i den norske sommer eller 1.000 års æbledyrkning på Hardangerfjordens stejle skrænter, »Norges frugthave«. Spørg din bartender om flere historier, som du kan nyde, mens du drikker.

Og det handler ikke kun om drinks. Hver dag mellem 15.30 og 16.30 kan rejsende nyde en eftermiddagsforkælelse i form af en minibuffet med frisk frugt og overdådige kager.

Klik på linkene for at se vores cocktailmenu, ølmenu og drikkevaremenu.

Bemærk venligst: Åbningstider kan variere afhængigt af vejr, havne og aktiviteter. Find de opdaterede åbningstider i skibets daglige program.

MS Trollfjord 1893 Bar HGR 163369 1920 Photo Espen Mills
cocktail-1893-bar-ms-trollfjord-Espen Mills
1893 Bar MS Trollfjord HGR 162884 1920 Photo Espen Mills

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud og spændende nyheder direkte i din indbakke.

Tilmeld mig nu