Kære kyst! Fra Lofoten Seaweed

Historien om Lofoten Seaweed går længere end til sukkertang, dulse og nori. Det handler om at skubbe grænser, udfordre traditionelle normer og knytte fællesskaber tættere sammen. Det handler om skønheden og overdådigheden langs Norges kyst. Og det handler om at være ukuelig, være modig og inspirere andre til at gøre det samme.

Napp er en lille fiskerlandsby på Flakstadøyas sydkyst i den billedskønne Lofoten-øgruppe, hvor forrevne fjelde dykker ned i det kolde, næringsrige Norskehavet. Det århundreder gamle samfund blev etableret på grund af skrei (arktisk torsk), Norges ældste eksportvare. Fiskeopdræt er stadig en vigtig del af økonomien, og for en dynamisk del af samfundet er tang nu på vej til at få samme rolle.

"I begyndelsen havde Tamara og jeg en lille båd med påhængsmotor,” siger Angelita, der er medstifter af Lofoten Seaweed og datter af en lokal fisker. "Når vi sejlede ud for at høste tang, stod fiskerne på kajen og rystede på hovedet. De fattede ikke, hvad vi havde gang i."

Som en virksomhed ledet af kvinder er Lofoten Seaweed noget af et særsyn i Nordnorges "meget maskuline" fiskermiljø. I betragtning af, at virksomheden er baseret på tang, som fiskerne normalt betragter som en plage, er Lofoten Seaweeds succes endnu mere bemærkelsesværdig.

Men otte år efter, at Tamara og Angelita første gang tog ud for at høste tang i den lille båd, beskæftiger Lofoten Seaweed nu otte fastansatte medarbejdere, en lang række sæsonarbejdere og endda et par lokale fiskere, der tilfører teamet flere generationers lokale kendskab til havet.

Men vejen til accept i fiskersamfundet har ikke været uden problemer.

"Efter blot et par år," fortæller Angelita os, “havde vi en større båd og flere personer ansat. Vi havde fordoblet høsten og øget vores produktion." Lofoten Seaweed var på vej til at blive en virksomhed, der skulle tages alvorligt.

Så da nogle sæsonarbejdere hjalp med til at modernisere virksomhedens faciliteter og malede døren til Lofoten Seaweeds lokaler pink, vidste Angelita, at hvis Lofoten Seaweed skulle tages alvorligt, kunne den dør ikke være pink.

"Jeg syntes ikke om det. Jeg kender kulturen her. Jeg ved, hvordan folk snakker, og jeg ønskede at blive taget alvorligt. Jeg ville ikke have den pink dør, som ville minde folk om den "kvindebaserede virksomhed" bag døren. Vi er et team, der primært består af kvinder og med kun en enkelt mandlig ansat, så fiskerne så på os med en blanding af alvor og skepsis. Jeg fik dem til at male den pink dør om. Og efterhånden, som vi har arbejdet side om side med fiskerne i årenes løb – vi arbejder i gamle fiskerlokaler og lejer os ind i faciliteter uden for sæsonen for vinterfiskeri, har de åbnet sig og lukket os ind."

På samme tidspunkt, da Angelita og Tamara opbyggede deres virksomhed, begyndte medierne at skrive om de sundhedsmæssige og miljømæssige fordele ved tang. Angelita og Tamara begyndte at fokusere mere på kommunikation og PR. Interessen for Lofoten Seaweed voksede. Fiskerne begyndte at lægge mærke til det.

"De blev mere og mere nysgerrige," siger Angelita. "Der var især ét tidspunkt, at jeg vidste, de var blevet møre. De lokale fiskere har deres egen organisation med regelmæssige møder nede ved havnen. En dag stod de der, mens jeg gik forbi på vej til mit tørrerum, og så sagde de: 'Angelita, vi tror virkelig på det, I har gang i. Det er fremtiden. Bare sig til, hvis I har brug for hjælp.' Jeg bliver stadig helt rørt, når jeg tænker på det."

Selv med den voksende accept ønskede Angelita og Tamara ikke at tilpasse sig den traditionelle, mandsdominerede fiskeindustri. Lofoten Seaweed er stolt af at være drevet af kvinder og er del af en lang tradition for kvinder inden for dyrkning af tang.

"Jeg blev overrasket, da jeg begyndte at undersøge tangdyrkning. Jeg rejste til Irland for at studere det, og efterhånden, som jeg lærte mere, fandt jeg ud af, at der er mange kvinder inden for dette erhverv, og sådan har det altid været," fortæller Angelita. Hvorfor er det sådan?

"Jeg tror, det stammer fra den tid, da mænd var jægere, og vi var samlere. Traditionelt stod kvinderne for at drive gården. Kvinderne kunne høste tangen, mens de blev tæt på familien. Det var noget, de kunne gøre, mens mændene var ude at fiske. Jeg er stolt over at være en del af den lange tradition for kvinder og tang."

"Når man er ude at høste tang, føler man sig som ét med havet. Man kan føle vandet svøbe sig om én, man kan føle tangen svaje omkring én, man kan lugte den, man kan føle køligheden fra den. Man kan virkelig mærke det. Når jeg er derude, føler jeg mig fri."

En vigtig del af produktionen hos Lofoten Seaweed er at sørge for, at processen er bæredygtig. Angelita og Tamara følger en række protokoller, der skal sikre, at de roterer de områder, de høster, og de lader altid nok tang være tilbage, så det kan vokse ud igen og beskytte de små havdyr, der lever og vokser blandt stilkene.

"Høst af tang er livgivende. Når man bruger så meget tid i vandet og får så meget fra det, bekymrer man sig endnu mere for det, der er under overfladen. Man har en relation til havet, så man ønsker at beskytte det. Derfor er vores indsats for bæredygtighed så vigtig for mig."

Historien om Lofoten Seaweed ville aldrig have været mulig uden det stærke partnerskab, virksomheden er bygget op omkring. Mens Angelita er opvokset i Lofoten, kommer Tamara fra New Zealand, hvor hun spiste tang næsten dagligt takket være hendes japanske mor.

"Tamara og jeg har været bedste venner i mange år," fortæller Angelita. "Vi kunne ikke have gjort det uden hinanden. Vores venskab og vores virksomheds succes bygger på kærlighed til og respekt for de forskellige kvaliteter, vi har. Tamara er god til at skabe netværk og har stor opmærksomhed på detaljerne. Hun tager sig af kvalitet, kontrakter og forhandlinger. Jeg er den visionære, og jeg har masser af gå-på-mod. Jeg vidste ikke noget om tang til at begynde med, men jeg vidste en masse om havets natur. Og min far lærer mig mere hele tiden, ligesom Tamaras mor hjælper os med at få smagen frem ved at trække på den lange japanske tradition med brug af tang."

Ud over frisk og tørret tang tilføjer Angelita og Tamara den "blå fødevare" til chokolade, salt og selv til sæbe og shampoo. Deres populære produkter findes overalt i Norge, også på Hurtigrutens skibe, hvor de bruges i menuen, i badeværelserne og sælges i skibenes butikker.

I 2022 vandt Angelita og Tamara Hurtigrutens Group Norway Partner Award foran 80 andre leverandører. De er godt på vej til at vinde endnu flere priser, efterhånden som de fortsætter virksomhedens vækst og udmærker sig inden for tang, solidaritet og bæredygtighed.