norway_vestvagoy_borg_lofotrvikingmuseum_kjellovestorvik_hgr_128756

Vikingernes historie, kultur og traditioner i Norge

Hvis man planlægger at besøge Norge, kan rejsen fuldendes gennem viden om landets vikingehistorie. Her er nogle ting, som du måske ikke vidste om Norges vikinger.

Vikingernes historie, kultur og traditioner i Norge

Hjelmene. Skæggene. Litervis af mjød. Få perioder i historien er så ikoniske som vikingetiden. Vikingetiden var en af de mest fascinerende og afgørende perioder i menneskets historie, og vi har fortsat meget at lære om vikingernes unikke livsstil.

Hvis du planlægger en rejse til Norge, kan rejsen fuldendes gennem viden om landets vikingehistorie. Her er nogle ting, som du måske ikke vidste om Norges vikinger.

En ægte viking

“Viking” betød oprindeligt “at plyndre” men blev med tiden et udtryk om de mænd, der gjorde det. Vikinger var en gruppe søfarende krigere, der sejlede ud for at plyndre, og de koloniserede store dele af Europa på deres vej.

Vikingerne kom hovedsageligt fra Norge, Sverige og Danmark, og plyndringerne blev angiveligt udløst af overbefolkning i hjemlandet og muligheder for at opnå store rigdomme.

general_viking_norsegododin_shutterstock_1468331702
generic_viking_bronzeagecarvings_shutterstock_1579112839

Vikinger var mestre i handel og rejser

Selv om vikingerne måske er bedst kendt for at være dygtige krigere, var de også eksperter i handel. De evnede at navigere på havet og kunne bruge det til egen fordel, hvilket hjalp dem med at nå civilisationer, der førhen var utilgængelige.

De kendte værdien af pels, rav og jern og forhandlede det i bytte for andre værdifulde varer som krydderier, silke og ædelmetaller. Med tiden nåede de så langt som til Konstantinopel og Bagdad.

Vikingerne var utroligt hygiejniske

Når man tænker på vikinger, er det sidste, man tænker på, god hygiejne. Når alt kommer til alt er en gruppe morderiske mænd, der klumper sig sammen på et skib, ikke det reneste billede, man ser for sig. Men på flere vikingesteder har historikere fundet primitive pincetter, barberknive og kamme lavet af dyreknogler.

Historiske skildringer viser også, at vikingerne badede mindst én gang om ugen, hvilket faktisk er ofte efter tidens standarder.

stamsund_norway_hgr_145940_1920_photo_orjan_bertelsen
generic_viking_helmet_shutterstock_205818952

Det er ikke sikkert, at vikingernes hjelme havde horn

De fleste forbinder vikingerne med en flok skæggede mænd, der løber i kamp iført hjelme med horn. Men virkeligheden er måske mindre filmisk.

For selv om vikingerne med sikkerhed bar hjelme, har en af de få autentiske vikingehjelme, der er blevet fundet, ikke horn. Det er mere sandsynligt, at det 19. århundredes malere brugte horn i deres skildringer af vikingerne på grund af den dramatiske effekt snarere end ud fra historisk nøjagtighed.

De var inspireret af nordisk mytologi

Vikingetiden har et af de mest populære udtryk i menneskets historie, og deres kultur var inspireret af nordisk mytologi. Med guder og gudinder som Odin, Thor og Freja bidrog den nordiske mytologi til at forme hele vikingernes verdensbillede.

Vikingerne mente, at krigere, der døde på tapper vis i kamp, fik en særlig plads i Valhalla for at nyde et liv efter døden med fest og hæder.

meet_the_vikings_summer_stamsund_norway_hgr_07618_1920_photo_simen_g_fangel
generic_viking_ship_shutterstock_729001687

Vikingerne begravede de døde i skibe

Vikingerne brugte ikke kun skibe til plyndring og hærgen – skibene spillede også en vigtig rolle, når de døde skulle begraves. Gennem indflydelse fra asatroen troede vikingerne på, at tapre krigere kom ind i Valhalla efter en ærefuld død.

For at garantere en sikker rejse mente de, at et skib var det perfekte transportmiddel til at transportere de faldne til livet efter døden. Højtstående vikinger og betydningsfulde kvinder fik endda den ære at blive lagt til hvile sammen med deres våben, værdigenstande og nogle gange ofrede slaver.

Ikke alle vikinger var voldelige

Man tænker måske på vikingerne som en voldelig gruppe krigere, der plyndrede andre samfund for enhver pris. Men et stort antal vikinger havde mere fredelige interesser såsom handel og håndværk. Faktisk var de fleste vikinger landmænd, der var mere interesseret i at så byg og hvede end at løfte tunge våben.

En fredelig viking Hvem skulle have troet det? På vores udflugt Mød vikingerne kan man opleve nøjagtigt, hvordan vikingerne levede.

lofotr_vikingmuseum_foto_kjell_ove_storvik_2012
meet_the_vikings_stamsund_svolvar_norway_hgr_49432_1920_photo_orjan_bertelsen

Vikingerne elskede at stå på ski

Inden skiløb blev en sjov ferieaktivitet, elskede vikingerne at fordrive tiden med skiløb. Arkæologiske fund har vist, at primitive ski eksisterede så langt tilbage som for 6000 år siden i Skandinavien, og aktiviteten tog fart i vikingetiden. Ski blev en bekvem måde at bevæge sig rundt på, en smart måde at jage på, og en stor kilde til underholdning.

Vikingerne var så begejstrede for at stå på ski, at de endda tilbad Ullr, der var skigud. På vores vinterudflugt Mød vikingerne kan man opleve et autentisk vikingeritual, hvor vi også skåler for guderne!

Oplev Norge med Hurtigruten

Tag på sejlads i de frygtløse vikingers kølvand. På Den Norske Kystrute med Hurtigruten kan man rejse til søs, som vikingerne gjorde, og opleve betagende naturlandskaber og fortryllende fjorde undervejs. Se vores uforglemmelige rejser i Norge.

Oplev Norge med Hurtigruten
the_arctic_circle_norway_hgr_149834_1920_photo_andrea_klaussner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud og spændende nyheder direkte i din indbakke.

Tilmeld mig nu