Træna – et øhav af karakteristiske fjeldtoppe

Træna Kommune ligger lidt over 30 sømil fra Norges Helgelandskyst – nord for Lovund og syd for Myken – og består af omkring 500 holme, skær og øer. Polarcirklen trækker en linje gennem øhavet, men det kan ligne troperne, når man sejler her om sommeren.

Her findes hvide sandstrande, og fjeldene rejser sig af det klare vand. Der er endda en strand, som de lokale kalder "Waikiki", og et skilt, der peger i retning af Hawaii.

I Træna findes en af Norges ældste fiskerlandsbyer, og antallet af fastboende har stort set ikke ændret sig siden stenalderen og er kun vokset fra omkring 250 mennesker til 500 nu. De fastboende bor på de fire hovedøer – Husøya, hvor størstedelen af befolkningen bor, Selvær, Sanna og Sandøy.

Det dybe, kolde vand, der omgiver øgruppen, er rigt på mange fiskearter året rundt. Man har længe vidst, at Trænas klippeøer med deres beskyttede bugter er den ideelle base for fiskerbåde.

(Fotoophavsret: Hans Petter Sørensen/FarOutFocus – Visit Norway)

I scenerier, der kunne være taget fra næsten hvilket som helst tidspunkt de seneste 200 år, kan man se fisk hænge fra tagskægget på rorbuer, de traditionelle, røde fiskerhytter ved vandkanten, mens fiskerne snakker om dagens fangst.

Trænas indbyggere elsker at byde besøgende velkommen. "På et sted som her, hvor alle kender alle, er vi altid klar til at tage en snak, så sig endelig hej, når du kommer!" siger Marit Strige Bertheussen, der er leder af Træna Museum.

Ramona Remmen, der er født og opvokset i Træna, beundrer indbyggernes iværksætterånd. Og et godt eksempel på denne ånd er Træna Festival på Sanna. Hundredvis af festglade mennesker kommer til den årlige musikfestival på øens strande, mens Kirkhelleren-grotten – med sin fantastiske akustik – fungerer som scene for de optrædende.

Fra slutningen af maj til midten af juli bader midnatssolen øerne i dagslys døgnet rundt. På den årstid summer Træna af aktivitet. Besøgene og festivaldeltagere svømmer eller går tur på stierne ligesom de lokale og plukker bær på vejen.

"Og når efteråret kommer," fortæller Ramona, "er der intet, der kan måle sig med det magiske lys, vi får sent på sæsonen, lige før vi går ind til vinterens mørke." Marit medgiver, at hun også er glad for efteråret. "Vi holder fast i sommervarmen, mens vi også har nogle magiske rester af midnatssolen."

"Fordi vi ligger på polarcirklen, får vi både midnatssol og vintermørke, og det betyder, at vi også får nordlys, så det er virkelig det bedste fra begge verdener," siger Ramona.