Ny-Ålesund – verdens nordligste bebyggelse

På toppen af verden – blot 1231 km fra Nordpolen – er Ny-Ålesund verdens nordligste bebyggelse. Den ligger på den nordvendte kyst af Kongsfjord på vestkysten af Spitsbergen, der er den største ø i Svalbard-øgruppen.

Gennem tiden har opdagelsesrejsende og minearbejdere dannet unikke lokalsamfund her. Nu er der forskernes tur. Ny-Ålesund er et kendt internationalt centrum for forskning i klimaforandringer.

Den lille landsby Ny-Ålesund, der var kendt som Kings Bay indtil 1925, begyndte livet som mineby i 1916. Kul blev transporteret med tog fra minerne til skibene, der ventede i bugten. Fragtskibene havde kun et lille tidsvindue på et par måneder til at opsamle deres last, før isen bredte sig over Kongsfjord i den arktiske vinter.

I hele kulmineæraen anvendte polarforskere, der ville nå Nordpolen, Ny-Ålesund som base for deres eventyr. I 1926 fløj Roald Amundsen, Lincoln Ellsworth og den italienske luftskibsdesigner Umberto Nobile luftskibet Norge fra Ny-Ålesund og over Ishavet. Det var den første flyvning over toppen af verden.

To år senere vendte Nobile tilbage til Ny-Ålesund for at flyve over Nordpolen igen, men denne gang i et italiensk luftskib. Holdet styrtede ned nord for Svalbard, og en kvæstet Nobile og halvdelen af besætningen blev senere reddet. På tragisk vis hoppede Roald Amundsen, som den norske helt han var, i en vandflyver for at hjælpe sin ven, men han forsvandt under redningsaktionen, hvilket betød døden for en af verdens mest berømte opdagelsesrejsende.

Minesamfundet fortsatte med at være aktivt her indtil 1963. Efter en række katastrofer havde kostet for mange menneskeliv, blev minerne langt om længe erklæret for farlige og blev lukket.

Minedriftens afslutning blev ikke slutningen for Ny-Ålesund. Da minerne forsvandt, valgte European Space Tracking Network (ESTRACK) placeringen som centrum for forskning i anvendelse af satelitter. I 2019 var det norske forskningsråd fortaler for at lade byen blive et førende centrum for arktiske forskningsaktiviteter. Samtidigt indvilligede rådet i at bevare Ny-Ålesunds unikke kulturarv.

Besøg Ny-Ålesund og find blandt Svalbards største samling af beskyttede bygninger en vitalt centrum for international forskning med 11 stationer, der er komplet udstyret med moderne, højteknologisk laboratorieudstyr til analyse inden for glaciologi, oceanografi, geologi, fysik og biologi.

Ny-Ålesund Research Station huser 35 fastboende personer året rundt, og yderligere 60 forskere ankommer fra hele verden i sommermånederne. Det norske polarinstitut, der ledes af det norske miljøministerium, har værts- og koordinationsansvaret for deres forskning og aktiviteter.

Ny-Ålesund er en ægte grænsepost mod ødemarken – både fordi byen ligger længere mod nord, end mange af os nogensinde kommer, og ved at skubbe til grænserne for videnskab og forskning. Der er intet andet sted på Jorden som dette.

Fra november til ultimo januar forbliver solen under horisonten hele dagen, og Ny-Ålesund overgiver sig til nattemørket. Men når temperaturen begynder at stige, og dagslyset vender tilbage, trækker havisen sig tilbage, så vi igen kan udforske øgruppens fjorde. Svalbardlinjen besøger Ny-Ålesund fra maj til september og Klassikeren på Svalbard fra maj til august.

I sommermånederne går solen aldrig ned under horisonten, og temperaturen kan nå op på fire grader, men man skal stadig bruge solide støvler, en varm frakke, handsker og en hue for at have det behageligt samt et par solbriller.

De nge timer med dagslys gør det til det ideelle tidspunkt til at se dyrelivet i denne nordlige vildmark. Man kan være heldig at se pukkelhvaler, hvidhvaler, hvalrosser, polarræve, Svalbard-rensdyr og måske en isbjørn samt de mange havfuglearter, der yngler i området.