Rejseplan

Trondheim – Tromsø

Fra dag til dag

Dag 1

Trondheim

Kongernes by og paladser

Velkommen til Trøndelag-regionen og den middelalderlige, men alligevel moderne by, Trondheim. Trondheim, der blev grundlagt af vikingekongen Olav Tryggvason i 997, er Norges tredjestørste by og en blanding af historiske bygninger og et livligt studentermiljø. Vi har tre timer til at udforske Trondheim og dens store udvalg af seværdigheder enten på egen hånd eller på en af de tilkøbsudflugter, vi tilbyder. Et sted, man bare skal se i byen, er Nidarosdomen, der kaldes “Norges Notre Dame” på grund af dens gotiske stil, og fordi den betragtes som den helligste bygning i hele Norge. Ved siden af domkirken ligger Ærkebispegården, hvor man kan se Norges kronjuveler. I nærheden findes byens gamle bro, Gamle Bybroa, over Nidelven. Den markerer indgangen til det gamle Hansestad-kvarter Bakklandet. Kvarterets farverige træhuse, der står på pæle langs elven, huser nu trendy spisesteder. Fra Bakklandet rejser Kristiansten Fæstning sig og tilbyder en smuk panoramaudsigt over byen og fjorden. Tilbage ombord Om eftermiddagen sejler skibet mod nordvest, passerer det okkerfarvede Kjeungskjær Fyr, holme og stenede rev. Herefter sejler vi mod charmerende Rørvik.

Læs mere
Dag 2

Bodø

Ind i Arktis

Vi krydser Den arktiske Polarcirkel tidligt om morgenen, og så begynder vores arktiske tur i Norge. Vi markerer øjeblikket med en traditionel ceremoni, der uden tvivl får os til at vågne! Nord for Den arktiske Polarcirkel kan solen ses 24 timer om dagen om sommeren, mens chancerne for at se nordlys forbedres markant om vinteren. Naturens kræfter Kl. 10.00 lægger vi til i Ørnes, tæt på Norges næststørste gletsjer, Svartisen. Kajen her er populær for sin kærlighedsbænk, hvor kærester erklærer deres evige kærlighed med en hængelås. Når vi sejler til Bodø, Nordnorges næststørste by, er der udsigt til Børvass fjeldtoppe. Se fantastisk gadekunst eller tag med på en tilkøbsudflugt med båd til Saltstraumen, der er verdens stærkeste tidevandsstrøm. Velkommen til Lofoten Denne eftermiddag ankommer skibet til øgruppen Lofoten. Den 1.000 meter høje Lofotveggen er et fantastisk syn i horisonten, som var den der for at byde os velkommen. Stamsund er hjemsted for en af øernes største fiskeflåder og er travlest mellem januar og april, når den arktiske torsk, af de lokale kaldt skrei, svømmer fra Barentshavet i nord ned til Vestfjord for at gyde. Når det bliver aften, og man kan se rækker af traditionelle fiskerhytter på pæle, der kaldes for rorbuer, så er vi kommet til den smukke havn i Svolvær, Lofotens hovedby.

Læs mere
Dag 3

Tromsø

Den arktiske hovedstad

Vi lægger til i Harstad lige efter kl. 07.00. Man kan nå at gå en fredelig morgentur rundt i byen. Skibet fortsætter herefter til Finnsnes, der er forbundet til den smukke ø Senja via den imponerende Gisundbro. Hold udkig efter de mange havfuglearter, der har flere kolonier i nærheden, herunder søpapegøjer. Man kan også se hvaler i farvandene, særligt i løbet af vintersæsonen. Porten til Arktis Vi sejler herefter til hovedstaden for arktisk opdagelseshistorie, Tromsø, hvor vi har landgang. Hvis man har tid til at udforske byen, ligger Polaria, verdens nordligste akvarium, på havnefronten. Vælg blandt de mange butikker og restauranter i bycentrum, herunder Macks Ølbryggeri og de lokales foretrukne værtshus, Ølhallen. Der er også trendy caféer, der serverer lækre kanelboller, og hvor baristaerne udøver deres innovative kaffekunst. På tværs af fjorden, hvor skibet lægger til, burde vi kunne se den ikoniske Ishavskatedral med det smukke, farvede mosaikglas.

Læs mere