Rejseplan

Svolvær – Bergen

Fra dag til dag

Dag 1

Svolvær

I hjertet af Lofoten

Velkommen til Norge og landets måske smukkeste øgruppe. Der er ombordstigning om aftenen, så der er masser af tid til at udforske Svolvær, hvis man ankommer tidligere på dagen. Den fortryllende by ligger meget malerisk mellem fjelde og hav med udsigt over fjeldet Svolværgeita, eller Svolvær-geden, med dets to karakteristiske “horn”. Man forstår godt, at Svolvær er et inspirerende sted for kunstnere og fotografer, der udstiller deres arbejde i kunstgallerier og på Nordnorsk Kunstnersenter. Fra Svolvær sejler skibet til Stamsund og passerer forbi Lofotenveggens kæmpe granitklipper - en kolossal fjeldkæde med tætliggende fjeldtoppe. Naturfænomen Fra sidst i maj til midt i juli er den arktiske sol over horisonten hele døgnet - et fænomen, der er kendt som midnatssolen. Dagslys døgnet rundt betyder, at man kan være aktiv udendørs - f.eks. kajakroning og vandreture uanset tidspunktet nat og dag. Som kontrast kommer vinteren. Lofotens beliggenhed nord for Den arktiske Polarcirkel og lige under nordlyszonen er ideel til at se det spektakulære nordlys.

Læs mere
Dag 2

Brønnøysund

Et troldelandskab

Skibet lægger til i Bodø i de tidlige morgentimer og derefter Ørnes kl. 07.00. Herefter krydser vi Den arktiske Polarcirkel lige efter morgenmaden. Fejr øjeblikket med en tradition – prøvesmagning af en spiseskefuld god, gammel torskelevertran! Vi gør et kort ophold i Nesna, inden vi sejler videre til Sandnessjøen , porten til den fantastiske Helgelandskyst. Legendarisk … Nyd det imponerende landskab ved fjeldkæden De Syv Søstre, der når helt op i 1.100 meters højde. Ifølge legenden blev syv, smukke troldprinsesser, der var flygtet fra en uønsket frier, fanget af solen, der forvandlede dem til de syv smukke fjelde, vi passerer. Gå heller ikke gå glip af udsigten over fjeldet Torghatten med det karakteristiske hul. En lokal legende fortæller, hvorfor og hvordan dette fjeld fik et så stort hul. Husk at spørge skibets kystekspert om det! Vi når Brønnøysund midt på eftermiddagen. Udforsk den travle lystbådehavn på en gåtur ad Havnegata. I centrum ligger Brønnøy kirke: en stenkirke i nygotisk stil fra 1870. Dagens sidste ophold er i den hyggelige fiskerihavn Rørvik i den maleriske øgruppe Vikna.

Læs mere
Dag 3

Trondheim

Kystsamfund og klipfisk

Vi tilbringer morgenen i Trondheim og sejler derefter forbi smukke ølandskaber og nogle af Norges mindste samfund, inden vi udforsker Kristiansund og Molde. Vikingetidens hovedstad Gå en tur rundt i Trondheim tidligt om morgenen, mens byen vågner. Besøg den hellige Nidarosdomen, hvor Sankt Olav ligger begravet. Gå derefter hen til den Gamle Bybro og tag et billede over Nidelven. Forkæl dig selv med kvalitetskaffe og nordisk bagværk i et af Bakklandet-områdets mange smarte caféer, gå derefter op til Kristiansten fæstning til en fantastisk udsigt over Norges tredjestørste by. Handel med tørret torsk Vi lægger til i Kristiansund sent på eftermiddagen. Byen ligger spredt over tre øer og er kendt som Norges klipfisk-hovedstad på grund af de saltede torsk, der tørrer på de omkringliggende klipper. Tag en slentretur omkring i de brostensbelagte gader i den gamle bydel og oplev den livlige havn. Eller tag op til det gamle vagttårn ved udsigtspunktet Varden, hvor der en skøn panoramaudsigt. Fjeldtoppe og blomsterblade Dagens næstsidste havn er Molde, hvor man kan se toppene af Romsdalsalperne. Den har fået tilnavnet “Rosernes by”, og blomsterne blomstrer normalt mellem midten af juni og slutningen af august.

Læs mere
Dag 4

Bergen

Til vi ses igen

Vores norske kystsejlads sammen slutter - i det mindste for denne gang - senere i dag.. I løbet af den foregående nat lagde vi til i Ålesund og Torvik. Når vi nærmer os Måløy, kan vi måske få et glimt af den nordgående Coastal Express, hvis man er tidligt oppe. Morgenens seværdigheder Vi får en chance for at få et glimt af Nordfjord under den enorme Jostedalsgletsjer, der er det europæiske fastlands højeste gletsjer. Skibet lægger derefter til i Florø om morgenen. Nyd havnen og lystbådehavnen. Strækningen hjem Når vi forlader Florø, kan vi få øje på Stabben Fyr, der er et yndet motiv for fotografer. Man kan også nyde den betagende udsigt, når vi krydser udmundingen af Sognefjord, Norges længste og bredeste fjord. Når vi kommer til vores sidste havn om eftermiddagen, navigerer skibet gennem de sidste øer og skærgårde på vores smukke rute i Norge og sejler ned til Hjeltefjord for at komme til Bergen. Udforsk mere af Norge Det er desværre blevet tid til at tage afsked med kaptajnen, besætningen og de andre rejsende. Men din rejse behøver ikke at stoppe efter landgang. Vi tilbyder en sightseeingtur i Bergen samt et udvalg af programmer efter rejsen, som du kan føje til din rejse, herunder at se Sognefjord fra toget eller en rundvisning i Oslo.

Læs mere