Rejseplan

Nordkaplinjen – Sydgående

All-inclusive mad og drikke

Fra dag til dag

Dag 1

Tromsø

Porten til Arktis

Velkommen til Tromsø og rejsens begyndelse. Før man finder sig til rette i kahytten på M/S Trollfjord, er der masser af tid til at udforske Tromsø. Den urbane by 372 km nord for polarcirklen summer af liv med alt fra trendy restauranter og caféer til butikker, der sælger kunsthåndværk, råvarer og endda haute couture. Man kan besøge Polarmuseet, der fortæller om byens arv efter generationers arktisk jagt og handel. Besøg Polaria, der er et akvarium med arktiske havdyrearter – blandt andre sæler. På den modsatte side af vandet over for Polaria ligger Ishavskatedralen, der skiller sig ud i bybilledet på grund af dens slående arkitektur og imponerende, farvede glasgavl. Om aftenen begynder rejsen, og vi forlader Tromsø for at sejle forbi det nordligste punkt på det europæiske fastland.

Læs mere
Dag 2

Honningsvåg

Det nordligste punkt

Med ankomst tidligt om morgenen har vi en hel dag i Honningsvåg. Så langt nordpå er vintrene lange og snefaldet stort, så vær forberedt på fantastiske vinterlandskaber og aktiviteter. Mærk sneen knase under sneskoene på en vandretur over sletterne sammen med skibets Expedition Team. På tilkøbsudflugter er der mulighed for at prøve isfiskeri – en elsket tradition her langt mod nord. Få en smagsprøve på den lokale delikatesse, kongekrabbe, der fanges i havet omkring Honningsvåg og serveres året rundt. Højdepunktet på enhver tur til Honningsvåg er en tilkøbsudflugt til Nordkap med udsigt over Barentshavet. Det er et af de nordligste punkter på det europæiske fastland, og da vi kommer om vinteren, kan vi endda vælge at udflugten dertil er på snescooter. Efter at have nået rejsens nordligste punkt vender vi om og sejler sydpå om aftenen.

Læs mere
Dag 3

Alta

Nordlysets by

Alta ligger på 70 grader nord – 497 kilometer nord for Den arktiske Polarcirkel. Området er specielt kendt for, at der er gode muligheder for at se nordlyset, så hav kameraet klar. På en tilkøbsudflugt kan man finde ud af mere om dagligdagen i Alta, se forhistorisk stenkunst og besøge Nordlyskatedralen, der har en udstilling om, hvordan Alta blev knudepunktet for banebrydende forskning om Aurora Borealis i det 19. og det 20. århundrede. Øget snefald om vinteren giver mulighed for autentiske, arktiske udflugter såsom hundeslædekørsel. Man kan prøve det på hjul, når jorden ikke er dækket af sne. Altas sne og klima giver perfekte forhold til at bygge og vedligeholde Igloo Hotel. Verdens nordligste ishotel ligger på bredden af Altaelven. Alternativt kan man tage med skibets Expedition Team på en vandretur til Komsa-fjeldet. Udsigten er fascinerende.

Læs mere
Dag 4

Narvik

Den arktiske skønhed venter

Narvik ligger på en halvø, hvor tre smukke fjorde mødes. Den blev oprindeligt udviklet som en havn, der var isfri hele året, for de nærliggende jernmalmsminer. I dag er den kendt for sin betydning under Anden Verdenskrig og som adgang til aktive oplevelser såsom skiløb, hundeslædekørsel og vandreture. Lær Narviks historie at kende på Narvik Krigsmuseum, som tilbyder engagerende udstillinger, der bringer byens strategiske betydning under Anden Verdenskrig til live. For et imponerende panorama over Narvik er det bedste at tage svævebanen op til toppen af Narvikfjeldet. Herfra vil du blive belønnet med fantastiske udsigter over byen og de tre omkringliggende fjorde.

Læs mere
Dag 5

Brønnøysund

Sejlads på den indre rute langs kysten

Efter Narvik sætter vi kurs sydpå langs Norges fortryllende kyst. Man kan se vindomsuste øer, beskyttede bugter og nogle af verdens smukkeste fjorde. De er også hjemsted for et rigt dyreliv – f.eks. de majestætiske havørne. Da vi begyndte at sejle nordpå i Trøndelag-området i 1893, var der endnu mange ukendte pletter på kysten. Men gennem årene er vi blevet eksperter i området. Nu er vi blandt de få med maritimt kendskab og maritime færdigheder til at føre alle sikkert gennem de mange skær, holme og skjulte fjorde, der kendetegner kyststrækningen.

Læs mere
Dag 6

Åndalsnes

Alpin by ved fjorden

Når vi har lagt til i byens centrum om morgenen, kan vi udforske Åndalsnes, der er en malerisk kystby ved Isfjorden i bunden af Romsdalsfjorden. Fjeldene, der rager op over byen, er bogstavelig talt Åndalsnes’ højdepunkt. Fjordene er grunden til, at byen er blevet Norges foretrukne destination for vandrere, klatrere, skiløbere og mange andre. Trollveggen er en 1.000 meter høj, lodret klippe langs Romsdalen, der også lokker adrenalinjunkier til fra hele verden. Oplev seværdighederne på en byvandring og en afslappende tur med Romsdalsgondolen, der tager dig til toppen af Nesaksla, 708 meter over havets overflade. Herfra kan du nyde en 360-graders udsigt over det mægtige Romsdalshorn, Åndalsnes bymidte nedenfor og Rauma-floden.

Læs mere
Dag 7

Bergen

Smukke Bergen

Den tidligere hovedstad Bergen er omgivet af syv fjeldtoppe og havet og er et af Norges mest maleriske og historiske steder – og Norges næststørste by. Gå en tur gennem havnekvarteret Bryggen, der er på UNESCOs verdensarvsliste, og se de farverige træhuse fra det 14. århundrede. Bergens berømte fiskemarked er også et besøg værd. Det bliver med garanti en fest for sanserne med synet, lyden og lugten af rigelige mængder friske fisk, der kan tilberedes og spises på stedet. En af de mest kendte attraktioner i Bergen er Fløibanen-kabelbanen til toppen af Fløy-fjellet. Fra fjeldtoppen er der pragtfuld udsigt over byen, den nærliggende fjord og de andre omkransende fjeldtoppe.

Læs mere
Dag 8

Kristiansand

Fyrtårnenes by

Vi tilbringer rejsens sene eftermiddag i Kristiansand, der er Norges femtestørste by, og som ligger på landets sydspids. Kristiansand har et mål om at skabe Europas mest bæredygtige havn. Find ud af mere om den beundringsværdige mission på en tilkøbsudflugt, der inkluderer et besøg på Odderøya. Eller dyk ned i Kristiansands militære fortid i det 20. århundrede på en tilkøbsudflugt til Batterie Vara. Batterie Vara var oprindeligt et tysk fort under Anden Verdenskrig og har verdens næststørste kanon, der nogensinde blev monteret på land. På skibet slutter vi rejsen på bedste vis med en afskedsmiddag. Benyt muligheden til at udveksle billeder og oplevelser med de andre rejsende en sidste gang.

Læs mere
Dag 9

Oslo

Norges blomstrende hovedstad

Vi har sejlet på Nordkaplinjen og er blevet fortrolige med Norges byer og landsbyer på kysten hele vejen til toppen af det europæiske kontinent. I løbet af rejsen har vi oplevet Norges varierede klima, set majestætiske fjelde og fjorde og måske stirret med ærefrygt op på nordlyset en eller flere gange. Vi håber, alle rejsended sætter pris på alle de minder, der er resultatet af rejsen med Nordkaplinjen. Kom snart og sejl med os igen på en anden ikonisk rejse til vores spektakulære hjem – Norges kyst.

Læs mere