Rejseplan

Den arktiske Polarcirkel fra Oslo til Tromsø

All-inclusive mad og drikke

Fra dag til dag

Dag 1

Oslo

Den historiske rejse begynder

Velkommen til Norge! Inden ombordstigning kan man udforske Oslos mange charmerende steder. Tag til bymidten og husk at tage billeder af det arkitektonisk anderledes Rådhus, Det Kongelige Slot og Oslo Domkirke. På havnefronten er der Aker Brygge med populære spisesteder, den imponerende Akershus Festning og de funklende, nye bygninger ved Bjørvikas havnefront. På sidstnævnte sted findes moderne seværdigheder - Operahuset og det fantastiske, nye Munchmuseet, der, som man kunne forvente, har verdens største samling af værker af den ikoniske, norske kunstner. M/S Trollfjord venter på os ved kajen og er klar til at sejle af sted tidligt på aftenen. Når der er budt velkommen ombord, og der har været tid til at komme på plads i kahyt eller suite, er der møde med Coastal Experience-teamet. Man kommer til at lære hvert medlem af teamet godt at kende, idet de holder foredrag og organiserer aktiviteter ombord under hele rejsen. Mød de medrejsende i skibets to-etagers panoramalounge og nyd øjeblikket, når vi skriver historie ved at sejle fra Oslo for første gang. Se hovedstadens blinkende lys forsvinde i det fjerne og nyd landskabet og seværdighederne langs Oslofjorden.

Læs mere
Dag 2

Kristiansand

Fyrtårnenes by

Kristiansand, der ligger på landets sydligste spids, er Norges femtestørste by. Vi regner med at være her fra formiddagen til tidligt på aftenen, så der er god tid til at udforske. På en guidet gåtur bemærker man, at byen er udformet som et ensartet gitter eller en masse firkanter med flere lige veje, der løber fra havnen hele vejen gennem byen. Langs vejene er der arkitektur fra forskellige æraer – et vidnesbyrd om de omfattende genopbygninger, som byen måtte gennemgå, efter store brande i det 18. og det 19. århundrede og endda et angreb under Anden Verdenskrig. Kristiansand er på en mission om at skabe Europas mest bæredygtige havn. Find ud af mere om denne beundringsværdige mission på en tilkøbsudflugt, der inkluderer et besøg til Odderøya. Her får man en smuk udsigt over havet og byen. Man kan også besøge militære kaserner fra det 18. århundrede, der er blevet omdannet til kreative kunstneratelierer og tager flere bæredygtige initiativer. Kristiansands militære fortid fra det 20. århundrede er i fokus på en tilkøbsudflugt til Batterie Vara. Batterie Vara var oprindeligt et tysk fort under Anden Verdenskrig og har den næststørste kanon i verden, der nogensinde blev monteret på land. På en anden tilkøbsudflugt kan man besøge det aktiv fyrtårn Lindesnes Fyr, der markerer Norges sydligste punkt. Se fyrtårnet, der har hjulpet søfarende i sikkerhed på mørke nætter siden begyndelsen af det 20. århundrede, og lær noget om stedets lange historie, der går helt tilbage til 1656.

Læs mere
Dag 3

Haugesund

Vikingehistorie

Idet vi sejler forbi Norges sydlige spids, begynder vi at sejle nordpå langs vestkysten. Lige efter Stavanger når vi Haugesund, “vikingekongernes hjem”. Kælenavnet er inspireret af steder som Sankt Olavs Kirke, der blev bygget i 1250 af Kong Håkon 4. Håkonsson. Der er også nationalmonumentet Haraldshaugen, der siges at være den første konges gravplads. Træd tilbage til vikingetiden på Nordvegen Historiesenter, hvis udstilling præsenterer en fiktiv udgave af selveste Harald Hårfager. Efter et kort ophold i Haugesund genforenes vi med skibet og sejler ind i Hardangerfjorden, der har Norges fineste vandveje. Med en længde på 179 kilometer er den landets næstlængste fjord og verdens femtelængste. Overalt kan man se fjeldlandskaber med hvide tinder, der stikker op i horisonten og spejles i det glitrende fjordvand.

Læs mere
Dag 4

Ålesund

En malerisk by

Midt på formiddagen lægger vi til i en by, der breder sig over en perlerække af øer. Med et par timer i havn er der masser af tid til at se, hvad Ålesund har at byde på. Allerede når vi nærmer os kysten, bemærker man den karakteristiske arkitektur. Alle bygningernes detaljer - fra de lyse farver til de afrundede spir - er i jugendstil, der var populær i begyndelsen af ​​1900-tallet. Næsten hele byen fik et ansigtsløft, da den blev genopbygget efter en større brand i 1904. Fra havnefronten kan man gå ture i den eventyrlige bys smalle gader med unikke huse. Fra toppen af det nærliggende Aksla-fjeld kan man tage imponerende billeder af øgruppen. De 418 trin fra by-niveau til toppen ser måske nok skræmmende ud, men udsigten er anstrengelsen værd. Man kan også besøge Atlanterhavsparken, der er Norges førende havforskningscenter. Det er et af Nordeuropas største saltvandsakvarier med sæler, oddere, krabber og mange andre former for havliv. Man kan endda se humboldtpingviner - en art, der ellers ikke findes nord for ækvator.

Læs mere
Dag 5

Brønnøysund

Særpræget, nordisk natur

Omgivet af øer og hav ligger Brønnøysund på en smal halvø, der stikker ud fra fastlandet. Der bor cirka 5.000 mennesker i den lille by - mange af dem i farverige huse med en baggrund af små skrænter og dramatiske fjeldtinder. Nyd den travle atmosfære på havnen og gå en tur i Havnegata. Tag en forfriskning på en beværtning eller forkæl dig selv med et måltid på en restaurant. Gå en tur på lystbådehavnen eller besøg en neogotisk stenkirke fra 1870.  Mens vi sejler, skal du holde øje med Vega-arkipelaget, en klynge af ca. 6.500 øer, skær og holme. Der er et UNESCO World Heritage Center på Gardsøy, som viser, hvordan man høster de højt værdsatte edderdun ved at udstyre fuglene med små kasser, hvor de kan bygge reder. På en ø syd for Brønnøysund findes Torghatten, der kan kendes på den naturlige tunnel gennem fjeldets midte. Ifølge lokale myter skyldes hullet en trold, der affyrede en pil mod en ung kvinde, fordi hun havde afvist ham. Idet troldekongen kastede sin hat for at beskytte hende, stod solen op og forvandlede hatten til klippe med et hul i midten fra pilen. På en tilkøbsudflugt kan man tage på en times gåtur op til hullet i fjeldet. Kig gennem hullet og nyd udsigten over de omkringliggende øer. Vi fortsætter med at sejle nordpå om eftermiddagen og forlader Helgelandskysten, når vi krydser Den arktiske Polarcirkel omkring midnat.

Læs mere
Dag 6

Svolvær

Lofoten-øerne og Hurtigrutens fødested

Vi udforsker Lofoten, der er en slående øgruppe, der rejser sig op fra Norskehavet. Så snart man får øje på de høje tinder omkring sig og fiskerbyer, der klæber sig til fjeldsiderne, forstår man, hvorfor øgruppen ofte roses som et af ​​Norges mest fantastiske steder. Vi lægger til i Svolvær midt på morgenen. Svolvær på Austvågøya i hjertet af Lofoten er øgruppens største by, og den summer af butikker, restauranter, gallerier og caféer. Man kan også beundre udsigten til Svolværgeita (Svolvær-geden), et nærliggende fjeld, der er opkaldt efter den påståede lighed med en ged og dens horn. Et udvalg af tilkøbsudflugter er tilgængelige fra Svolvær. Det kan være vinterfiskeri, at padle langs kysten i en kajak eller at gå ombord på en bus for at lære mere om Lofotens historie. Vi kan ikke besøge området uden at tilbringe lidt tid i Stokmarknes. Den historiske by er en del af Vesterålen, der er en øgruppe lige nordøst for Lofoten. Af alle de steder, vi besøger, er Stokmarknes noget helt særligt for os. Det var her, at Den Norske Kystrute blev grundlagt i 1893 af skibsfartspioneren Richard With. Kystruten blev hurtigt en livline for Norges fjerntliggende kystsamfund, og på passende vis er Hurtigrutens arv blevet udødeliggjort på det sted, hvor det hele begyndte. Når man står på havnefronten, kan man se Hurtigrutens skib M/S Finnmarken fra 1956 indkapslet i en glasbygning som et flaskeskib. Hurtigrutemuseet skildrer vores historie som Norges førende ekspeditionskrydstogtsselskab fra begyndelsen til nu. På en guidet tur kan man udforske det pensionerede skib og opleve atmosfæren fra en svunden tid.

Læs mere
Dag 7

Tromsø

Den arktiske hovedstad 

VI ankommer til den arktiske hovedstad - Tromsø, der ligger cirka 350 kilometer nord for Den arktiske Polarcirkel. Vi har sejlet på Nordkaplinjen og udforsket blot er par af Norges kystlandskaber og byer. I løbet af rejsen har vi oplevet Norges varierede klima, set majestætiske fjelde og fjorde og måske stirret med ærefrygt op på nordlyset en eller endda flere gange. Vi håber, at alle minderne fra rejsen med Nordkaplinjen bliver værdsat Kom snart og sejl med os igen på en anden ikonisk rejse til vores spektakulære hjem - Norges kyst.

Læs mere