Rejseplan

Bergen – Trondheim

Fra dag til dag

Dag 1

Bergen

Alle ombord!

Rejsen begynder i Bergen, der er Norges næststørste by og åbningen til fjordene. Bergen, der blev grundlagt i 1070 efter vor tidsregning, har arkitektur med indflydelse fra den velstående tyske handelsorganisation fra det 14. århundrede, Hanseforbundet. Hvis der er tid inden skibets afrejse, kan man besøge den farverige havnepromenade Bryggen, der er på UNESCOs verdensarvsliste og nu er et område med kunsthåndværk og brostensbelagte gader. Lige ved siden af Bryggen ligger det berømte fiskemarked, der sælger lækre fisk og skaldyr. Der er også kabelbanen Fløibanen, hvor man kan blive transporteret op til Fløyfjellet og en smuk udsigt over byen. For at få mest muligt ud af besøget i Norge, må man ikke glemme, at vi også kan hjælpe med at arrangere ekstra oplevelser før og efter rejsen – f.eks. Norge i en nøddeskal. Rejsen begynder Inden ombordstigning kan man slappe af i vores behagelige lounge for rejsende i terminalen. Ombord på skibet kan man nyde det første af mange lækre måltider af friske råvarer fra kysten, mens vi forlader Bergen og sejler ad den gamle vikingerute i Hjeltefjord. Mød også skibets Expedition Team, der er vores guider, mens vi sejler langs Norges kyst. De arrangerer også foredrag og aktiviteter på skibet samt tilkøbsvandreture.

Læs mere
Dag 2

Ålesund

Ikonisk arkitektur og fantastiske fjorde

Nyd den tidlige morgen i Nordfjord tæt på Torvik. Vi sejler herefter forbi Vestkap for at komme til Ålesund. By med jugendstil Ålesund er berømt for sin smukke jugendstil-arkitektur og Atlanterhavsparken med et af Nordeuropas største saltvandsakvarier. I foråret og om vinteren er sejlplanen sådan, at man har det meste af dagen til at udforske den maleriske by. Ud i fjordene Om sommeren, fra juni til august, sætter vi kurs mod Geirangerfjorden*, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Det er et beskyttet og bevaret stykke af paradis med høje fjeldklipper og vandfald som de berømte Syv Søstre, der bruser ned i fjorden. *På MS Nordlys'/MS Midnatsol afgange er Geirangerfjorden erstattet med Hjørundfjorden sommeren 24/25: 2024: 5. juni, 16. juni, 27. juni, 8. juli, 19. juli, 30. juli, 10. august, 21. august 2025: 1. juni, 12. juni, 23. juni, 4. juli, 15. juli, 26. juli, 6. august, 17. august, 28. august Om foråret*, fra april til mai, og efteråret, fra september til oktober, sejler skibet til Hjørundfjorden, der ligger skjult i Sunnmørsalpene. Der er også et ophold i den smukke by Urke, så vi kan se ud over de tusind år gamle gårde, fjorden og de frodige fjeldsider. *Kun på rejser i 2025-2026. Fjelde og roser Dagens sidste havn er Molde. Om sommeren er der måske lige præcis nok sollys til at se den fantastiske udsigt til 222 fjeldtoppe på den anden side af fjorden, kaldet “Moldepanoramaet”. Fra midt i juni til sidst i august er gaderne og haverne pyntet med synet og duften af roser i alle nuancer, så Molde rigtigt lever op til sit tilnavn “Rosernes by”.

Læs mere
Dag 3

Trondheim

Kongernes by og paladser

Vi ankommer til Trondheim lige efter morgenmad. Rejsen slutter her. Hvis der er tid inden den videre rejse, kan man udforske byens seværdigheder. Magisk, middelalderligt og moderne Trondheim, der blev grundlagt af vikingekongen Olav Tryggvason i 997, er Norges tredjestørste by og en blanding af historiske bygninger og et livligt studentermiljø. Et sted, man absolut skal se i byen, er Nidarosdomen, der kaldes “Norges Notre Dame” på grund af dens gotiske stil, og fordi den betragtes som den mest hellige bygning i hele Norge. Ved siden af domkirken ligger Ærkebispegården, hvor man kan se Norges kronjuveler. I nærheden findes byens gamle bro, Gamle Bybroa, over Nidelven. Den markerer indgangen til det gamle Hansestad-kvarter Bakklandet. Kvarterets farverige træhuse, der står på pæle langs elven, huser nu trendy spisesteder. Fra Bakklandet rejser Kristiansten Fæstning sig og tilbyder en smuk panoramaudsigt over byen og fjorden.

Læs mere