En oplevelse, der skaber bånd: på jagt efter nordlyset som solorejsende
“I april 2017, da jeg overvejede at gå på pension, besluttede jeg mig for at opleve Norge fra et skib. Det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget,” siger KrisTina. “Det øjeblik, jeg første gang satte fødderne på skibet, er et virkelig særligt minde for mig, da jeg aldrig før havde rejst med skib. Fra den første rejse forelskede jeg mig i Norge og Hurtigruten.”
Siden da har den tidligere sygeplejerske fra Schweiz ikke set sig tilbage men i stedet brugt megen tid på at kigge op. Mens alle hendes rejser har givet dyrebare minder, er det hendes oplevelser med nordlyset, der skiller sig ud. Hun er nu en selverklæret nordlys-narkoman.
“Jeg har været vidne til nordlyset mange gange,” siger hun. “Der er ingen ord, der kan beskrive følelsen af den undren, jeg har, når nordlyset viser sig. Et sådant storslået ord findes ikke.”
KrisTina fortæller om sine oplevelser med at følge nordlyset, hvordan det er at rejse alene, og hvorfor de to ting passer så godt sammen.
Kan du huske første gang, du så nordlys?
Nytårsaften ved midnatstid befandt jeg mig på skibets dæk på havet i Nordnorge. Nordlyset kunne ikke været dukket op på et mere perfekt tidspunkt! “Omgivelserne var ren magi.
Over Mehamn i det fjerne var der fyrværkeri … og højt oppe på himlen over det fyldtes udsigten af nordlyset, der næsten dansede til festlighederne. “Kan du forestille dig det?” Jeg var målløs.
Det lyder fantastisk! Var din første nordlysoplevelse så også den bedste?
Nej. Den bedste gang, jeg var heldig nok til at se det, var i december 2019 på M/S Polarlys, kort efter afrejse fra Berlevåg. Jeg troede, at himlen var ved at eksplodere. Nordlyset var overalt. Foran os, bag os, over os. Det var utroligt. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle kigge hen. Det var helt grønt og dansede og dansede. Det var ren rock’n’roll på himlen.
Jeg rejste som sædvanligt alene, men passagererne var alle så entusiastiske. Vi kommunikerede med hinanden ved at sige ”wow”, hvilket var ret sjovt. Det var så fantastisk. Vi gik alle helt amok. Det var så utroligt fantastisk, at jeg på et tidspunkt stoppede med at fotografere det dansende nordlys, fordi jeg ikke ville gå glip af et eneste sekund.
Det var magisk. En følelse af ren glæde over, at jeg fik det at se, og en respekt for naturen og dens skønhed. Verden er fuld af vidundere. Man skal bare få øje på dem. Jeg kunne slet ikke sove bagefter, for jeg var alt for begejstret.
Hvorfor tror du, at det er sådan en stor oplevelse at se nordlyset fra et skib?
Det er fuldstændig mørkt, og der er ingen lysforurening – så man kan se nordlyset meget tydeligt. Stemningen på skibet spiller også en stor rolle. Folk kommer for at se nordlyset, og den positive energi smitter. Fordi vi altid er i bevægelse, er chancen for flere nætter med nordlys måske lidt større.
Hvordan var det at se nordlyset i virkeligheden i forhold til dine forventninger?
Jeg vidste, at nordlyset ikke var så intenst i farven i virkeligheden, som det kan se ud på billeder og i videoer, men jeg kunne ikke forestille mig, hvordan det ville se ud på himlen. Da jeg så nordlyset første gang, var det en hvid sky i bevægelse.
Jeg vidste godt, at det ikke var så grønt som på billederne, men det var lidt skuffende, at det bare lignede tåge. Jeg håbede på, at det ville ændre sig – og det gjorde det. Det blev hurtigt mere grønligt med en rød kant og begyndte at danse. Magien var virkelig!
Det var ventetiden værd! Hjælper det med lidt tålmodighed, når man forfølger nordlyset?
Tålmodighed er det magiske ord, hvis man vil se nordlyset, men jeg er alt andet end tålmodig. Da jeg så nordlyset i Mehamn, tænkte jeg, “wow, det var fantastisk,” og gik tilbage i kahytten. Jeg kunne ikke falde i søvn, fordi jeg blev ved med at have billeder af nordlyset i hovedet.
Det havde nok været bedre, hvis jeg var blevet udenfor, for nordlyset kom tilbage med endnu mere kraft. Men det fandt jeg først ud af senere, da en af de andre viste mig billeder, der var taget en time senere. Jeg kunne have slået mig selv for ikke at være blevet oppe.
Siden dengang har jeg stået tålmodigt udenfor, indtil nordlyset rigtigt har vist sig efter sin første lille dans. Mange gange er jeg alene ude på dækket, fordi de fleste rejsende går tilbage til deres kahyt, ligesom jeg selv gjorde det første gang, og så danser nordlyset sin magiske dans bare for mig.
Det lyder som et øjeblik, der skaber bånd. Hvordan har det været at møde andre rejsende på skibet indtil nu?
Det er meget nemt at få kontakt til andre, hvis man har lyst til det. Vi har de samme interesser: Midnatssolen, dyr, polarnatten og nordlyset. De mennesker, der tager med Hurtigruten, kommer for at se naturen og være i fred og ro.
Hvilke gode råd har du til andre solorejsende på Kystruten?
Hold øje med Hurtigrutens tilbudssider, da der altid er gode tilbud til solorejsende.
Afhængigt af skibet kan der være borde til dem, der er alene. Bare spørg, om du må sætte dig der ved måltiderne. Hvis der ikke er et dedikeret bord, er de sikkert venlige ved nabobordet.
Hvis du har svært ved at finde på samtaleemner, så bare begynd med nordlyset og midnatssolen. Alle er interesserede i de emner, og med ét er isen brudt.
Tak, fordi du sejler med os, KrisTina, og for at dele ud af dine oplevelser og gode råd!
Det var så lidt. Jeg kan ikke forestille mig mit liv uden Hurtigruten! Jeg kender nogle fra besætningen nu, og når jeg er på skibet, bliver jeg behandlet som et familiemedlem. Selv om jeg er flyttet til Norge nu uden min familie og venner, føler jeg mig ikke alene. Min familie er Hurtigruten.
Tak, KrisTina. Vi er så glade for at have dig med på skibet!
