Jostedalsbreen
Europas største gletsjer, der tidligere var en isnende motorvej for fjordens isolerede beboere, er nu et paradis for skiløbere.
Jostedalsbreen
Når der ikke er nogen vej er det besværligt at skulle til bal i den nærmeste landsby efter at have klædt sig på og pakket taske. På med skiene og op på en gletsjer og ned på den anden side.
Jostedalsbræen er Europas største. Hele det frosne område er cirka 800 kvadratkilometer (næsten halvanden gange større end Bornholm). Den største gletsjer er omkring 500 kvadratmeter, plus de omkringliggende gletsjere og gletsjerarme. Selv om den nu er et vigtigt skicenter, har gletsjeren spillet en vigtig historisk rolle for folk ved fjordene.
Tidligere transportvej
Gletsjeren var en stor regional transportvej, før vejene i Vestnorge blev anlagt. På ski over Jostedalsbræen var den letteste vej mellem isolerede fjord-bebyggelser i distrikterne Nordfjord og Sogn. Det eneste alternativ, beboerne havde, var at rejse over vand, der involverede meget krævende roture ind og ud af de meget lange fjordarme.
Oplev til fods eller på ski
I 1788 var Ole Bøsasva den første, der gik på langs af Jostedalsbræen. Nu kan gletsjervandrere vælge en række kortere eller længere ruter. For skiturister er maj en god måned at besøge gletsjeren. Flere populære skiløb afvikles årligt - bl.a. Josten på langs (fire-dages tur), Olden Rundt og Loen Rundt.
Jostedalsbræen er en del af kommunerne Luster, Sogndal, Jølster og Stryn. Briksdalsbreen, en af dens gletsjerarme, når også Olden ved Nordfjords start.
Ebbe og flod for gletsjeren
Efter at gletsjeren udvidede sig og ødelagde store dyrkede arealer i det 18. århundrede, trak den sig markant tilbage i 1960'erne. Den begyndte at udvide sig igen i slutningen af 1990'erne, da vinterens snefald steg. For nylig er gletsjeren skrumpet igen på grund af kombinationen af tørre vintre og varmere somre.
Der er tre museer / gletsjercentre i Jostedalsbræen: Breheimsenteret i Jostedalen, Norsk Bremuseum i Fjærland og Jostedalsbræen Nasjonalparksenter i Stryn.