Fisk i Norges fjorde

Den arktiske torsk kendes i Norge som “skrei”, der er det oldnordiske ord for “vandreren” – en reference til dens rejsevaner. Efter årevis i Barentshavet vender torsken tilbage til Norges kyst for at gyde eller finde en mage – deraf dens andet tilnavn “Valentinfisken”.

Vestfjordens vandforhold er særligt velegnede til gydning og tiltrækker skrei i millionvis hvert år mellem januar og marts. Og med dem følger fiskerne. Lofotfiske (“Fiskeri i Lofoten”) er en institution i Norge, hvor tusindvis af fiskere fanger, hvad der faktisk er en af ​​landets ældste eksportvarer.

Norge har også en lang tradition for fremragende laksefiskeri. Sammenlagt kommer omkring 600.000 atlanterhavslaks ind i Norges fjorde hvert år. Selv om fiskesæsonen er kort (fra juni til september), fanger fiskerne mange fisk i denne periode, og mange af dem er ret store fangster. Hvert år får tusindvis af fiskere en fangst på mere end ni kilo og hundredvis af dem bryder tretten kilo-grænsen.

Knudepunktet for laksefiskeri er Altaelven, hvor laks på mere end 23 kilo fortsætter med at skabe overskrifter.

Sejen tilhører torskefamilien og kan blive 130 cm lang og veje op til 25 kilo. Verdensrekorden for at fange en sej med fiskestang er sat i Saltstraumen ved Bodø, hvor fisken vejede knap 28 kilo.

Hvis man vil fange sej, er det altafgørende, at blinket hele tiden skal være i bevægelse. De professionelle mener, at man uden problemer kan fange små sejer med et sabiki-rig, og selv de bedste lystfiskere bruger små sejer som madding til større fisk som torsk og helleflynder. Nogle gange kan et hjul med linetæller også være nyttigt.