Sunset over the port town of Molde in Norway

Molde - Rosernes By

Molde ligger smukt i et spektakulært fjordlandskab, der er beskyttet mod de barske omgivelser.

De mange frodige og blomstrende rosenhaver har givet den skønne fjordby sit tilnavn “Rosernes By”. Molde huser 25.000 indbyggere og er administrativt centrum og handelscentrum i Møre og Romsdal Fylke. Byen har en skøn panoramaudsigt over fjeldene og et relativt mildt klima. Moldejazz, der er Norges største jazzfestival, præsenterer jazz fra alle verdenshjørner i en uge hver sommer.

Byen har et udsigtspunkt kaldet Varden, hvor man kan nyde udsigten over byen, fjorde, øgrupper og til 222 snedækkede tinder. Molde har et af Norges største folkemuseer, Romsdalsmuseet, der er en kulturel og videnskabelig institution, der blev grundlagt i 1912. Musset udstiller bygninger og interiør fra regionen og har også sit eget bibliotek og lokalhistoriske arkiv. Fiskerimuseet på idylliske Hjertøya viser egnens kystkultur, arbejdsmiljø og leveforhold fra 1850 og frem. Øen er et fantastisk naturområde med mulighed for at leje fiskeudstyr og robåde, og den indbyder til at tage en picnic inden en vandre- eller svømmetur. Det perfekte sted at tage hen på en varm sommerdag.

Historie

Molde opnåede bystatus i 1742. Byen fortsatte sin vækst gennem det 18. og 19. århundrede og blev et centrum for den norske tekstil- og beklædningsindustri såvel som det administrative centrum for regionen og en stor turistdestination. En brand i 1916 og bombeangreb under Anden Verdenskrig efterlod de fleste af byens gamle træbygninger i ruiner. Det er baggrunden for Moldes enkle, rene og funktionelle efterkrigsarkitektur.

Havneadresse

Hamnegata 8, 6413 Molde

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud og spændende nyheder direkte i din indbakke.

Tilmeld mig nu